Du er politiker
Politikerne er de mennesker, vi har valgt, skal bestemme i Danmark. Det er politikernes job er at vedtage nye love og fordele statens ressourcer, så landet udvikler sig i den rigtige retning. På den måde har politikerne meget at skulle have sagt når det kommer til klima og klimaforandringer. Det er nemlig dem, der sætter reglerne for, hvad andre aktører som erhvervslivet og privatpersoner må og ikke må.
I “Klimaet på Spil” er jeres rolle derfor at sætte retningen for udvikling – skal Danmark begynde at have atomkraft eller skal vi gøre det lovligt at manipulere køers gener, så de ikke prutter? De valg I tager, påvirker hvad de andre kan, må og skal!
Herunder kan I læse nogle af de forslag politikerne kan vælge at føre ud i livet:
Grøn omstilling – den politiske retning for Danmark
At satse på grøn omstilling er at satse på en komplet omformning af samfundet væk fra den nuværende ”sorte” ressourceintensive økonomi. Den ”sorte” økonomi er baseret på fossil energi som fx kul, olie og naturgas. En ”grøn” økonomi er baseret på vedvarende energi som fx vind- og solenergi samt på genbrug af ressourcer. Grøn omstilling vil føre til nye måder at både producere og forbruge energi.
Mærkningsordning – gør det let at være grøn
Mærkningssystemer guider forbrugerne til at tage valg, der stemmer overens med deres overbevisning. Fx guider det røde Ø til økologiske varer. På samme måde kan politikkerne vælge at indføre et klima-mærke som kunne guide forbrugerne til klimavenlige varer.
Bæredygtige byer
Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i byer, og det er derfor vigtigt for politikerne at sikre, at byerne kan blive en del af den grønne omstilling.
Bæredygtige byer prøver at løse problemer som forurening, trafikpropper, pladsmangel og store mængder affald. Det er byer som man har lyst til at bo i og som giver gode og sunde liv til alle beboere i mange generationer. En bæredygtig by er altså en by, hvor nulevende indbyggeres behov ikke bliver opfyldt på bekostning af fremtidige generationer.
I København er et mål for bæredygtig byudvikling at byen skal være CO2-neutral i 2025.
Ulande – klima er et globalt problem
U-lande er lande, som ikke har så udviklede infrastrukturer og politiske systemer. Det kan fx være, at de ikke har offentlig transport eller spildevandsrensningsanlæg, og at politikerne ikke er valgt af folket. Mange u-lande kæmper også med problemer som fattigdom, sult og konflikt. Det betyder at landene ikke har så mange ressourcer til at beskytte sig selv og deres indbyggere mod klimaforandringer. De har derfor brug for støtte fra rigere lande. Selvom u-landene udleder færrest drivhusgasser, er det nemlig ofte dem, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. For at hjælpe, kan rige lande give landene eller NGO’er penge, som kan bruges til ulandes grønne omstilling og på at klimatilpasse sig.
Atomkraft
Et emne som politikerne har diskuteret i årtier, er atomkraft. Atomkraft er en måde at producere energi på uden at udlede CO2, som er en rigtig god idé i forhold til den grønne omstilling. Man diskuterer det dog meget, da det er radioaktivt materiale som man får energien fra.
Radioaktivt materiale udsender stråling, og hvis der sker et stort uheld på et atomkraftværk, kan strålingen give mennesker alvorlige sygdomme som kræft. Før i tiden har der været uheld på atomkraftværker hvor folk er døde af strålingen, men atomkraftværker er blevet meget sikrere sidenhen.
Det affald som kommer fra atomkraftværker er også radioaktivt i tusinder af år og skal håndteres på en speciel måde. Atomkraftværker er også meget dyre at bygge, men måske synes politikere at det er pengene og risikoen værd, hvis vi kan producere energi uden at udlede CO2?
Syntetisk kød – ny mad
Almindelig kødproduktion er den største enkeltstående belastning mod klimaet. Et mere klimavenligt, miljøvenlig og dyrevenligt alternativt kunne være at lave syntetisk – altså menneskelavet – kød. Syntetisk kød laves ved at tage en lille muskelprøve fra et dyr, fx en ko. I den prøve isolerer man så stamceller, som er celler der kan kopiere sig selv og blive til flere muskelceller og i sidste ende kød. I laboratoriet hjælper man stamcellerne med at vokse ved at tilføre forskellige ting (fx blod og smag) så de laver en klump der minder om hakkekød. Lige nu er processen dyr og ressourcekrævende men den har potentiale til at blive en effektiv løsning på mange klimaudfordringer.
Manipulation af vejret – med vilje!
At manipulere betyder at påvirke. Lige nu kan man sige at vi utilsigtet manipulerer vejret når vi udleder drivhusgasser, men i nogle lande laver man også tilsigtet vejr-påvirkning. Det handler især om, at få skyerne til at regne mere fordi det kan modvirke konsekvenser af klimaforandringer på steder, der er plaget af tørke. Der bliver også lavet forsøg med at lave helt nye skyer, som kan blokere for solens lys og dermed modvirke drivhuseffekten. Vi ved dog stadig ikke, om manipulation af vejret har negative eller positive effekter på lang sigt – det kræver undersøgelser og forsøg.
Genmanipulation – skru ned for prutterne
Genmanipulation betyder at påvirke generne i levende ting – det vil sige at ændre deres arvemasse. Ny forskning på området har gjort det meget lettere at ændre i gener, og hvis vi bruger denne teknologi på køer, kan vi måske lave køer der prutter og bøvser mindre. Køers prutter og bøvser udleder store mængder metangas til atmosfæren, så det vil have en positiv effekt på klimaet. Men kan vi tillade os det?
Vandsektorloven
Politikerne kan også lave love som sikrer at vi passer godt på os mennesker, på klimaet og på naturen. En af dem er vandsektorloven, som gælder alle vandforsynings- og spildevandsrensningsselskaber. Vandsektorloven er en lov om, at priserne på rent drikkevand skal være lave, og at drikkevandet skal være af høj kvalitet – både når det kommer til at passe på vores sundhed og på at passe på naturen.
CO2-aftryk og CO2-skatter
En persons, virksomheds eller lands samlerede udledning af drivhusgasser kaldes deres CO2-aftryk (man omregner alle drivhusgasudledninger til CO2-ækvivalenter for lettere at kunne sammenligne). Når man udregner et CO2-aftryk, skal man huske at tænke på både direkte og indirekte udledning. Direkte udledning er når vi brænder fossile brændstoffer; fx når vi kører i en benzinbil. Indirekte udledning er udledning der er sket et andet sted; fx udledning i forbindelse med produktionen af bilen. CO2-skatter gør det dyrere for dig eller virksomheden at udlede CO2 fordi du skal betale for din udledning.
CO2-skatter er en måde politikerne direkte kan påvirke borgerne og virksomhedernes klimaaftryk. Men det er ikke alle der synes det er en god ide. Der er mange holdninger, når det kommer til klimaet, som man som politiker skal vurdere og tage højde for. Se filmen her, hvor almindelige danskere diskuterer hvem der har ansvaret for klimaet: