| Hvis du ønsker at sætte eleverne ind i historien omkring kloakkens tilblivelse, har du mulighed for at læse om det her og snakke med eleverne om det. På næste side er der en kort tekst, som du enten kan dele linket til, eller printe til eleverne. Kort baggrundsviden om kloakkernes tilblivelse i København Kloakkerne blev til af flere årsager. En af de største var koleraepidemien i 1853 i København. Her døde godt 10% af Københavns daværende befolkning på ca. 60.000 mennesker. Kolera er en bakterie, man bliver bliver smittet af og som giver voldsom diarré. Dengang vidste man ikke hvorfor eller hvordan man blev smittet med sygdommen. Man kendte ikke til bakterier. Men da man begyndte at undersøge det nærmere, opdagede man at det var gennem det vand man pumpede op af vandposterne, som var blevet forurenet af en nedsivning af det spildevand som flød i gaderne. På daværende tidspunkt fandtes ikke medicin mod diarré. Det eneste man kunne var at drikke mere vand for at undgå dehydrering, hvilket i virkeligheden var medvirkede til, at man blev endnu mere syg og døde af dehydrering. Opdagelsen af bakterier og kendskab til hvordan det smittede gennem nedsivning af spildevandet på gaderne, førte til anlæggelsen af kloakker, der dermed kunne føre spildevandet væk fra byen. Det blev ledt ud i søer, åer og havet. Først meget senere fik man øjnene op for at man burde rense spildevandet inden det ledes ud. De første renseanlæg opstod i 1948, her rensede man dog kun mekanisk. Først i 1989 begyndte man at rense biologisk og kemisk også, som man kender det i dag. I dag har renseprocessen ikke ændret sig meget siden 1989, det er dog kommet et meget større fokus på hvordan man kan udvinde ressourcerne i spildevandet. Derudover begynder man at kigge på udledningen af hormonfremmende stoffer og måske bliver det fremtidens fokus for de danske renseanlæg. Måske bliver det noget helt andet. 😊 Tag en snak med eleverne om, hvorfor de tror der kom kloakker og læs historien en dag i København, for at gøre dem klogere for forhistorien til kloakker og renseanlæg. Lad eventuelt eleverne give deres bud på hvad de danske renseanlæg kommer til at rense for i fremtiden. |
Hent teksten til udprint her:
eller del linket; https://undervisning.kloaklab.dk/ml-trin-en-dag-i-koebenhavn/

