Intro

Eleverne skal i dette undervisningsforløb tilegne sig viden om klima, klimaforandringer og de mange initiativer man som borger, virksomhed eller samfund kan tage for at løse klimaudfordringer.

I forberedelsesmaterialet tages der udgangspunkt i konsekvenser af klimaforandringer i Danmark og særligt for spildevandsrensningsprocessen med BIOFOS som konkret case. Samtidig sætter forløbet fokus på løsninger, og sigter mod at give eleverne en positiv oplevelse af, at klimaudfordringerne kan håndteres.

Under selve besøget hos BIOFOS skal eleverne i grupper agerer som forskellige aktører, som hver især kan gøre forskellige ting, for at hjælpe klimaet.

Forberedelse

Før besøget skal eleverne læse videnskabelige tekster om klima, vandhåndtering, spildevandsrensning og stifte bekendtskab med BIOFOS’ klimaregnskab. Undervejs skal eleverne besvare refleksions-spørgsmål og løse opgaver/øvelser, som understøtter deres tilegnelse af materialet. Opgaverne kan til- eller fravælges alt efter, hvor mange lektioner I har til forberedelse.

Derudover skal eleverne før besøget i Kloaklab inddeles i 6 grupper, som hver repræsenterer en aktør i klimaspillet. Gruppen skal efter det fælles materiale, dykke ned i deres aktørs særlige fokusområder, så de er godt klædt på til at træffe beslutninger, når de spiller “Klimaet på spil”.

Besøg

På jeres besøg skal eleverne spille spillet “Klimaet på spil”.
Spillet er et samarbejdsspil, der har fokus på hvad forskellige aktører kan gøre for at gøre en forskel for klimaet nu og i fremtiden.

Før spillet skal eleverne præsentere deres aktør for deres klassekammerater.

Udover spillet indeholder besøget også en rundtur på anlægget, hvor eleverne kan se (og lugte) spildevandsrensningsprocesserne.

Efter besøget

Fortsæt