Opbygning af undervisningsforløbet

Før besøget:
Opgavesættet er bygget op, så der løbende vil være skiftende aktiviteter bl.a. i form af individuelle læseopgaver og multiple choice-opgaver, par/gruppeopgaver og klasseopgaver. Spring forsøgene med mekanisk og biologisk rensning over inden besøget, men brug dem i stedet som opsamling efter besøget hos BIOFOS eller som forberedelse til eksamen.

Eleverne får først en kort introduktion til forløbet og virksomheden BIOFOS.

Herefter bliver eleverne introduceret til vandets menneskelige kredsløb, spildevand, renseprocessen og recipienten.

Undervisningsmaterialet anvender bl.a. fagfaglige tekster fra vandetsvej.dk, med links til de relevante sider eleverne skal læse.
Elevernes arbejde bliver således en deling mellem læsning af tekster fra vandetsvej.dk, tekster direkte i materialet og forskellige opgaver og videoer, der understøtter forståelsen af teksten.

Eleverne skal arbejde med forsøg, CL-øvelser og faglig læsning, for at tilegne sig den nødvendige forforståelse, for at være forberedte til besøget hos BIOFOS.

Herefter arbejder eleverne videre med det valgte emne, som de skal arbejde med under besøget hos BIOFOS.

Besøget:
Besøget i KloakLab varer 2 ½ time, og vil bestå af både en rundvisning på anlægget og gruppearbejde i vores formidlingslokale.

Vores formidlere står for dagens program, og guider eleverne igennem forsøgene de skal lave.
Klassen skal deles op i grupper, og skal lave to forsøg. Det vigtigt at du som lærer deltager i aktiviteterne.

Efter besøget:
Efter besøget er der en evalueringsopgave, hvor eleverne evaluerer besøget hos BIOFOS. Derudover kan forsøgsbeskrivelserne bruges som opsamling eller forberedelse til eksamen.

Eleverne er altid velkomne til at kontakte besoeg@biofos.dk hvis de har spørgsmål i forbindelse med eksamen.

Fortsæt