Perspektivering Klima

Perspektivering

I er nu næsten i mål med forløbet om klimaforandringer og vores indsatser imod dem.

Den sidste opgave I skal arbejde med sætter fokus på jeres eget bidrag til klimaforandringerne, og hvordan man selv kan være med til at afhjælpe nogle af problemerne.

I Klimaet På Spil har I oplevet, hvor vigtigt det er, at forskellige aktører arbejder sammen for at løse klimaforandringerne. Forskere kan finde på nye teknologier, som kan gøre en stor forskel, hvis erhvervslivet udvikler og sælger dem, og hvis forbrugerne bliver motiveret til at bruge dem. Politikere og NGO’er er med til at sætte dagsordenen, og sørge for, at de rigtig tiltag bliver prioriteret.

På den måde, er det aldrig den enkeltes ansvar alene at afhjælpe klimaforandringer – men man kan gøre en forskel, hvis man vil.

Opgave:

I skal nu undersøge jeres egen udledning og lære tips til at mindske jeres klimaaftryk.

  1. Download appen ClimAider
  2. Gennemfør beregningen af din CO2 udledning. Appen leder dig igennem spørgsmål, som beregner dit aftryk fra kategorierne hjem, kost, forbrug, transport, fly og offentlig. Du kan lave en simpel indtastning eller svare på flere detaljer.
  3. Er du overrasket over dine resultater?
  4. Hvad kan du ændre for at få et lavere aftryk og hvad er svært at ændre?