Hvad er mikroorganismer?
Mikroorganismer er meget små organismer, der lever overalt. Det er svært at have en præcis grænse for, hvornår noget er mikroorganismer og hvornår det bare er små dyr eller insekter. Man siger ofte at mikroorganismer er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje.
Men det kan man med et mikroskop, som kan forstørre 100 – 600 gange.
1 gram lort
Vidste du at der i et gram lort, findes over 7.000.000.000 bakterier?
Det er næsten lige som mange som der er mennesker på Jorden
Der er mikroorganismer overalt på jorden. Der findes for eksempel mikroorganismer 10 km under havets overflade og de svæver rundt højt oppe i atmosfæren.
Der er mikroorganismer, som kan leve på polerne under ekstremt kolde temperaturer, mens andre kan leve i det kogende vand ved lavasøer og nær gejsere.
Mikroorganismer kan både være encellede og flercellede og i spildevandet som BIOFOS renser er der også både encellede og flercellede mikroorganismer.
Eksempler på encellede mikroorganismer kan være:
- Bakterie
- Ciliater
- Alger
- Gær
Eksempler på flercellede mikroorganismer kan være:
- Bjørnedyr
- Hjuldyr
- Leddyr