Om KloakLab BIOFOS

KloakLab er BIOFOS’ skoletjeneste, hvor formidling om spildevand, miljø og bæredygtig energi, kobles sammen gennem teori og øvelser.
I KloakLab kommer eleverne tæt på spildevandets forunderlige verden.

Gennem aktiviteter, forsøg og opgaver arbejder eleverne aktivt i vores laboratorium og formidlingslokale med spildevandsrensning og miljøpåvirkning.

Der lægges desuden op til diskussion om hvilke miljø- og klimaudfordringer vi står overfor.

KloakLab har to besøgssteder. KloakLab renseanlæg Avedøre og KloakLab Damhusåen.

MiljøMissionen tilbydes kun på Renseanlæg Avedøre.

Fra spildevand til ressourcevand – Fosfor og den cirkulære økonomi tilbydes på Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen.

Renseanlæg Avedøre

Renseanlæg Damhusåen

Besøg i KloakLab

Planlæg turen så I ankommer i god tid.

Bus nr. 200S kører til Avedøre Renseanlæg
Bus nr. 4A kører til Renseanlæg Damhusåen. Åmarken station ligger i kort gå afstand.

I skal først på en rundtur på anlægget for at se renseprocessen. Formidleren vil tage imod jer ude foran vores undervisningslokale, og udstyre alle med en sikkerhedsvest. Rundturen varer ca. ½ time, så det anbefales at man er klædt på efter vejret.

På rundturen forventes det at du som lærer, er med til at holde samling på klassen. Er der nogle særlige fokusområder du gerne vil repetere med klassen, eller steder undervejs som du gerne vil uddybe noget om, så er du velkommen til at tage det op undervejs.

Fortsæt