Erhvervet og Klimaet

Du er en del af erhvervslivet

Erhvervslivet er en samlet betegnelse for alle de private og offentlige virksomheder, som laver varer (fx mad, tøj eller vindmøller) og ydelser (fx frisører, togkonduktører eller håndværkere) til markedet.

Som en del af erhvervslivet skal man følge de regler, der er, for at være virksomhed i Danmark. Der gælder fx regler for konkurrence med andre virksomheder og regler for miljøpåvirkning. Til gengæld er man som del af erhvervslivet med til at producere nye ting og skabe nye jobmuligheder, som kan udvikle Danmark.

I “Klimaet på Spil”er jeres rolle at producere og sælge nye varer og ydelser, som kan sætte gang i den grønne omstilling – men husk det kræver samarbejde, hvis de nye varer og ydelser skal blive succeser!

Herunder kan I læse om nogle af de nye varer og ydelser I kan sætte på markedet:

Grøn strøm 

Rigtig mange af de ting vi laver i vores hverdag, bruger strøm. Det gælder både derhjemme, men også i erhvervslivet. Fx bruger det en masse strøm at producere nye varer. Når den strøm vi bruger, kommer fra vedvarende energikilder, kalder vi den for grøn strøm.

Solen er den vedvarende energikilde, der har det største energipotentiale, men det kræver flere og bedre solceller at udnytte solens store potentiale.

Vind har også et stort energipotentiale, og i Danmark dækker vindmøller allerede næsten 50 % af vores strømforbrug. Det modsatte af grøn strøm er sort strøm, og det er strøm lavet af ikke-vedvarende energikilder som fx kul og olie.

På hjemmesiden www.grønstrøm.nu kan I se, hvor grøn eller sort strømmen er i Danmark lige nu!

Biobrændstof 

Biobrændstof er brændstof lavet af biomasse. Biomasse er biologisk materiale, som kan brændes af og derved give energi, og i transportsektoren kan det fx bruges til at lave bio-benzin eller bio-diesel.

Biomassen til biobrændstofferne kan enten komme fra nye afgrøder som korn og raps, som er blevet dyrket netop med det formål at få biomasse til at lave biobrændstof af. Det kaldes 1. generations biobrændstoffer.

Biomassen kan dog også komme fra rest- og affaldsprodukter fra for eksempel industri og husholdninger.  Det kaldes 2. generations biobrændstoffer.

Det kan være positivt for klimaet at erstatte almindeligt brændstof med biobrændsel, fordi vi så undgår udledningen fra de fossile energikilder. Dog er det vigtigt at huske på, at vores forbrug af brændstof i verden er så stort, at det nok ikke vil være muligt at dyrke nok biomasse til at erstatte det hele.

Bæredygtigt mad 

Produktion af mad kræver mange ressourcer og det udleder også mange drivhusgasser. Faktisk er landbrug, skovbrug og fiskeri den del af erhvervslivet, der udleder flest drivhusgasser i Danmark.

Selvom udledningen fra de tre erhverv er faldet 19 % fra 1990 til 2021 (til 13,0 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2021), er erhvervenes andel af erhvervslivets samlede udslip steget fra 25 pct. i 1990 til 35 pct. i 2021, fordi udledningen er faldet væsentligt mere i andre brancher.
Næsten halvdelen af de tre erhvervs udledning kommer fra metangas fra køer. Køer danner nemlig metan når de fordøjer mad, og det udleder de som bøvser og prutter.

Hvis nok mennesker undgår at spise køer (dvs. undgår oksekød, mælk, ost mm) kan vi mindske mængden af køer og dermed også mængden af udledt metangas. Det kræver dog gode og klimavenlige alternativer.

Kilde: Danmarks Statistik

På hjemmesiden https://denstoreklimadatabase.dk/ kan du se en opgørelse over CO2-udledningen fra forskellige madvarer.

Grøn omstilling 

At satse på grøn omstilling er at satse på en komplet omformning af samfundet væk fra den nuværende ”sorte” ressourceintensive økonomi. Den ”sorte” økonomi er baseret på fossil energi som fx kul, olie og naturgas.

En ”grøn” økonomi er baseret på vedvarende energi som fx vind- og solenergi samt på genbrug af ressourcer. Grøn omstilling vil føre til nye måder at både producere og forbruge energi, men kræver tæt samarbejde mellem teknologi og erhvervsliv.

CO2-aftryk – bæredygtig produktion.

En persons, virksomheds eller lands samlerede udledning af drivhusgasser kaldes deres CO2-aftryk (man omregner alle drivhusgasudledninger til CO2-ækvivalenter for lettere at kunne sammenligne). Når man udregner et CO2-aftryk, skal man huske at tænke på både direkte og indirekte udledning.

Direkte udledning er når vi brænder fossile brændstoffer; fx når vi kører i en benzinbil. Indirekte udledning er udledning der er sket et andet sted; fx udledning i forbindelse med produktionen af bilen.

Det er politikerne, der bestemmer, hvor dyrt det er at udlede CO2, fordi de kan lave såkaldte CO2-skatter, som gør, at man skal betale for sin udledning. Derved kan de gøre det attraktivt for virksomheder at have en bæredygtig produktion – altså at undgå at udlede for meget CO2.

NGO’er 

NGO står for ”Non-Government Organization”. En NGO er altså en organisation som ikke er en del af den offentlige sektor. Det betyder, at det ikke er politikkerne eller staten som bestemmer over organisationen.

Det gør den selv! NGO’er kan derfor arbejde uafhængigt af politik og kan have deres helt eget interesseområde, som de prøver at hjælpe eller styrke.

Der er mange forskellige grønne NGO’er i hele verden, som arbejder for at hjælpe naturen og klimaet så vi kan få en grønnere og mere klimavenlig fremtid. Mange NGO’er får deres penge fra erhvervslivet i form af støtte, hvilket er grunden til de kan forblive selvbestemmende.

Batterier til elbiler 

El-biler har potentiale til at være klimavenlige alternativer til almindelige biler – hvis vi har nok grøn strøm til at drive dem og hvis de er lavet af materialer, som ikke skader klimaet.
I den forbindelse er der mange krav til de batterier, som driver el-bilerne: de skal være energitætte, de skal ikke overophede, de skal være driftsstabile og så skal de kunne oplades på en nogenlunde overskuelig tid.

Lige nu bruger man et stof der hedder kobolt i elbilernes batterier, men det er både giftigt og dyrt og så kommer det fra miljø-ødelæggende miner i Congo. Bedre batterier kan derfor gøre elbiler mere klimavenlig og måske få flere folk til at køre i elbil.

Bioplast

Plastik består af store molekyler sammensat af kulstofatomer og brintatomer. I almindelig plastik kommer kulstoffet fra fossile brændstoffer som olie og naturgas, men kulstoffet kan også komme andre steder fra – fx kan det udvindes fra biologiske materialer som majs og soja (fx de grønne bioposer) eller fra madrester i spildevand.

Så kalder vi plastikken for bioplast. Hvis teknologien udvikler på denne metode, kan vi spare på vores forbrug af fossile brændstoffer ved at lave bioplast i stedet for konventionel plast. Men som med alt plastik er det meget værd at overveje, hvad vi bruger det til. Hvis vi bare erstatter engangsplastik lavet af olie med engangsplastik lavet af spildevand er klimaeffekten nok ikke så stor

Syntetisk kød 

Almindelig kødproduktion er den største enkeltstående belastning mod klimaet. Et mere klimavenligt, miljøvenlig og dyrevenligt alternativt kunne være at lave syntetisk – altså menneskelavet – kød.

Syntetisk kød laves ved at tage en lille muskelprøve fra et dyr, fx en ko. I den prøve isolerer man så stamceller, som er celler der kan kopiere sig selv og blive til flere muskelceller og i sidste ende kød. I laboratoriet hjælper man stamcellerne med at vokse ved at tilføre forskellige ting (fx blod og smag) så de laver en klump der minder om hakkekød.

Lige nu er processen dyr og ressourcekrævende men den har potentiale til at blive en effektiv løsning på mange klimaudfordringer.

Se videoen herunder om syntetisk kød – og læg mærke til at der ligesom med alle de andre klimatiltag er både fordele og ulemper:

Fortsæt